Så er et helt nyt kapitel begyndt for mig - og hvor er jeg bare fortrøstningsfuldt og GLAD!!
Jeg er for alvor startet som folkeskolelærer på en helt almindelig folkeskole, hvor jeg underviser i en almen 3. klasse og en specialklasse / udviklingscenter.
Ikke fordi jeg ikke har været glad for mit forrige arbejde som pædagog, er det nu dejligt at komme ud og få brugt sin uddannelse til det, man nu havde tænkt sig, da man tog sin beslutning om karrierevalg i tidernes morgen ;)
Jeg er på undervisningsområdet helt grøn og uden nogen større forberedelsematerialer i ryggen. Men SKIDT PYT - jeg glæder mig og er sikker på at det hele nok skal gå.
Jeg har de sidste 2 dage mødt de elever jeg skal undervise og selvfølgelig er der altid udfordringer, specielt i den specialklasse jeg skal arbejde i, men med udfordringer følger der også udvikling. Og udvikling er i den grad et vigtigt element, hvis du spørg mig.
Hvad enten det er udvikling fagligt eller socialt - det hele tæller og skaber glæde!
Jeg er derudover også kommet til en skole, med gode og venlige kollegaer, som i denne tid kan bidrage med humor og spas, når der er brug for det. Allerede imorgen skal jeg til mit andet sociale arrangement - så det kan jo ikke blive bedre..
Når man snakker skole for tiden kan man vidst ikke komme udenom den nye skolereform.
Alle har en holding og det har jeg selvfølgelig også. Og man kan vel ikke forvente at alle skal være enige? Det er vi jo heller ikke på andre områder.
Hvis i spørg mig, så er jeg nu fortrøstningsfuld. Jeg kan godt se tiden er knap til forberedelse og at dette kan volde problemer, da man til tider kan gå uforberedt til timerne. Det er ikke optimalt, da eleverne, forældrene (og ikke mindst regeringen) forventer at eleverne opfylder et mål i sidste ende.
Som den person jeg er, tænker jeg at man må overleve på sin charme, selvtillid og lækre hår. ;)
Spøg til side.
Jeg tænker man må overleve på faglig viden og erfaringer.
Erfaringer har jeg ikke mange af, men jeg er sikker på jeg nok skal overleve. Jeg er ved højt humør.
Trods mindre tid til forberedelse, syntes jeg nu også reformen bidrager til positive ting. Min arbejdstid er nu fastlagt og alle forældre, elever og kollegaer ved hvornår jeg kan træffes og når kl. slår 15.20 (tirs-tors) har jeg FRI og kan dermed tage hjem til kæresten og koncentrere mig om mit privatliv.
Jeg har selvfølgelig aldrig prøvet andet, da jeg ikke var i folkeskole bare for et år siden. Men jeg har da været i praktik og set hvordan lærere brugte både hele og halve aftner derhjemme til forberedelse, telefonopkald, forældremøder mm.
Ja meningerne om reformen er jo mange og som skrevet ovenover har vi alle en holdning og ikke alle kan være enige. Men det ville nu også være kedeligt.
Imorgen venter endnu en dag med fuldt skema og næsten ingen forberedelse og pauser, men jeg overlever og holder humøret højt :)
